Brøndæble

’Brøndæble’ er et efterårsæble, som modner i oktober og kan holde til januar.

Æblet er næsten helt mørkerødt og med gul bund. Frugtkødet er lysegult.

Æblet er sprødt, syrlig-sødt og middel saftigt. Aromaen er frugtig og let krydret. Det kan både bruges som spiseæble og som madæble. Det kan for eksempel bages, eller bruges i mos og most.

Denne æblesort stammer fra Præstø og er fra før 1850.