Ildrød Pigeon

Pigeoner plukkes i starten af oktober, og kan holde sig til marts-april. Det bruges oftest til jul, som spiseæble eller til det salte køkken for eksempel fyld til juleanden. Æblerne kan også bruges som dekoration.

Det er et lille rødt æble med grøn bund, som kan ligge til soling efter plukning, hvis de ikke er røde nok.

Æblet er sødligt med en stærk aroma, smagen er nøddeagtig. Frugtkødet er hvidt.

Pigeon er første gang beskrevet i 1667 af Merlet i Frankrig som Pigeon rouge. Blev her i landet formeret i den konge-lige frugttræplanteskole i Odense i 1795. Haveselskaberne anbefalede i 1800-tallet plantning af pigeoner. i 1921 var æblet på listen over sorter, som uddeltes til “småkårs folk”.